Hingstekåring i det tyske Westfalerforbund 2008
Hingstekåringen i det tyske westfalerforbund er i fuld gang. I går blev hingstene vist på fast bund, og i dag er der løsspringning og frasortering. Onsdag udpeges præmiehingstene og oprangeres. Der er også "Star Parade", hvor bl.a. Cornet Obolensky er med. Til sidst er der auktion over kårede og ikke-kårede hingste.
Cornet Obolensky og Marco Kutscher ved OL
Foto: Tammo Ernst
Der er udtaget ialt 95 hingste til kåringen. Her er dog 7 faldet fra. De 95 hingste er fordelt på 53 fædre. Cornet Obolensky topper listen med 11 udtagne hingste. Heraf har 7 opnået kåring. Cornet Obolensky er født i 1999 og er kåret i Belgisk Varmblod. Han er efter holstenerhingsten Clinton og har den hollandske varmblodshingst Heartbreaker (e. Nimmerdor) som morfar. Clinton blev nr. 4 ved OL i Athen med belgieren Dirk Demeersman. Som nævnt ifm hannoveranerauktionen så købte Tailormade Stallions her en præmiehingst efter Cornet Obolensky. Cornet Obolensky går international ridebanespringning under Marco Kutscher. De var med på det tyske OL-hold. Cornet Obolensky står på hingstestation "Gestüt Ligges" i Tyskland. Link her
Der er endvidere 8 hingste med efter Lord Loxley, westfaler efter Lord Sinclair I/Weltmeyer. Lord Loxley var Bundeschampion i 2004.
Det westfalske F-blod er naturligvis også rigt repræsenteret. Der er 4 hingste med efter Fidertanz (Fidermark e. Florestan/Ravallo). Disse 4 har alle opnået kåring. Der er 5 hingste efter Fürst Piccolo (Fidermark/Mephisopheles), heraf har 1 opnået kåring. Der er 4 efter Fürst Heinrich (Florestan/Donnerhall), heraf har 2 opnået kåring. Fürst Heinrich var præmiehingst ved kåringen i 2000 og vandt VM for 5-års dressurheste i Verden i 2003. Fürst Heinrich er også far til den netop kårede danskejede fløjhingst i oldenborgforbundet.
Oldenborghingsten Sir Donnerhall efter Sandro Hit/Donnerhall har 5 afkom med.
Fuldblodssønnen Laudabilis, hannoveraner efter Lauries Crusador xx/Warkant, har 4 afkom med.
Der er live streaming fra kåringen på www.clipmyhorse.com, og kåringsresultatet bliver opdateret hver time. Link her - klik "More" - klik "the collection.... . Det er også muligt at downloade hele kåringskataloget som pdf-fil. Link her.
Dottie, 24-11-08
