LINKS

 

Link til Westfälisches  Pferdestammbuch e.V.
Link til Gestüt Ligges
Link til Gestüt Ligges

 

Hingstekåring i det tyske Westfalerforbund 2008

Ikke mindre end 53 ud af de 88 fremstillede hingste blev kåret. Det er over 50% - så det må siges at være noget usædvanligt.

Fløjhingsten
Fløjhingsten efter Fidertanz/Rubiloh
Foto: Manfred Mense

Fløjhingsten blev kat. nr. 38 e. Fidertanz/Rubiloh. Han opnåede toppris på den efterfølgende auktion med hammerslag på EUR 200.000. Der var fremstillet 4 hingste efter Fidertanz (Fidermark e. Florestan/Ravallo), og de opnåede alle kåring. Derudover blev 2 Florestan-sønner kåret, og Florestan-sønnen Fürst Heinrich fik også kåret 2 sønner.

Reservefløjen blev kat. nr. 6 e. Bellissimo/World Magic. Han blev senere solgt på auktionen for EUR 150.000. 2. reservefløj var kat. nr. 91 efter Sir Donnerhall/Lanciano. Sir Donnerhall efter Sandro Hit/Donnerhall havde 5 afkom med til kåringen, heraf opnåede 3 kåring.

Bedste springhingst og præmiehingst blev kat. nr. 55 efter For Pleasure/Contender. Derudover blev der udnævnt yderligere 11 præmiehingste - så ialt 15 præmiehingste blev udnævnt. De var efter 15 forskellige fædre, så sol og vind blev ligeligt fordelt. En søn efter vores "egen" Don Schufro blev også præmiehingst.

Cornet Obolensky og Marco Kutscher
Cornet Obolensky og Marco Kutscher ved OL
Foto: Tammo Ernst

Cornet Obolensky (e. Clinton/Nimmerdor) var den hingst, der fik flest afkom udtaget. Af de 11 fremstillede hingste opnåede 7 kåring. Se mere om Cornet Obolensky i intro-artiklen.

Lord Loxley (Lord Sinclair I/Weltmeyer) fik kåret 5 sønner ud af de 8 stillede. Heraf opnåede 1 præmie og en pris på EUR 120.000 på auktionen.

Den dyreste hingst på auktionen med springafstamning var en søn efter Quidam de Revel. Den gik for EUR 150.000.

Kun 5 hingste opnåede hammerslagspris over EUR 100.000. Laveste bud på en kåret hingst var EUR 20.000 og for en ikke-kåret 8.000.

Hele kåringsresultatet med priser kan ses her - klik "result. Kåringsresultat med præmiehingste kan ses her

Videoklip fra kåringen og auktionen kan stadig ses på www.clipmyhorse.org

Dottie, 27-11-08