FEI WORLD CUP-KVALIFIKATIONER I DRESSUR I USA Wellington 12-14/3 - Del Mar - 14-15/3
Foto: Ashley Holzer og PopArt
Foto: Pressefoto: © Ken Braddick/PBIEC
Ashley Holzer og PopArt vandt ikke uventet FEI World Cup-kvalifikationen i Grand Prix Kür i Wellington, Florida. Hun fik overbevisende 77,350%. Ashley er canadier, men bor i New York og Wellington. Ashley havde allerede sikret sig en plads i finalen i Las Vegas, men udtaler, at hun gerne ville holde sig igang inden finalen, og at hun godt kunne lide at starte i Wellinton - der var en god atmosfære. Over 3000 tilskuere overværede klassen.
I Grand Prix-kvalifikationen slog Mikala Münter Gundersen og Leonberg jo Lars Pedersen og Succes, men Lars tog revance i Grand Prix Kür. Her vandt han med 74,400%, dog tæt fulgt af Mikala med 73,650%. Et flot resultat for de 2 danskere, der jo begge bor i Florida.
Foto: Et flot syn - 2 danskere som nr. 2 og 3
Foto: Pressefoto: © 2009 Roxane Theidel/PBIEC
Lars var glad for, at Succes gik så godt. Den har de sidste par år døjet med alvorlige hovproblemer. Lars udtaler, at danskavlede Succes e. Silvermoon er en rigtig god hest, men hovproblemer har generet meget. Lars tvivler dog på, at han kvalificerer sig til finalen i Las Vegas. For at gøre det skal han have et højere gennemsnit end Steffen Peters, der som nævnt i går starter i dag i World Cup-kvalifikationen i Del Mar, Californien. Det anser Lars ikke for særligt sandsynligt, da Steffen Peters jo som bekendt blev nr. 4 individuelt ved OL. Lars kan så håbe på et wildcard til finalen, ellers vil han satse på EM til sommer i England.
Resultater for FEI Grand Prix Kür i Wellington kan ses her. (Klik på "Scores by class" og derefter på klassen)
