GÖTEBORG HORSE SHOW - SVERIGE - 19-22/2
I morgen torsdag begynder Göteborg Horse Show. Der er World Cup-kvalifikationer i både dressur, springning og kørsel. I morgen rides Grand Prix-klassen i dressur, der er kvalifikation til World Cup-kvalifikationen i Grand Prix Kür. Küren rides fredag kl. 18. Det var meningen, at Anky van Grunsven skulle starte, men hun har lige meldt afbud, da den rygskade, som også forhindrede hende i at deltage i Olympia Horse Show, plager hende igen. Det betyder jo så, at vi skal have en ny vinder af en World Cup-kvalifikation i den vesteuropæiske liga. De 2 øvrige vindere af World Cup-kvalifikationer, Isabell Werth og Adelinde Cornelissen, kommer heller ikke til start. Hollandske Christa Laarakkers kommer til start - hun har vundet en enkelt World Cup-kvalifikation i den centraleuropæiske liga. Fra Tyskland kommer Heike Kemmer og Ellen Schulten-Baumer. Der er selvfølgelig mange svenske dressurryttere til start, heriblandt Jan Brink, Minna Telde og Louise Nathhorst. Fra USA starter Catherine Haddad, der jo som bekendt er ridende på 2 danske hest, og fra Danmark starter Joan K. Jensen på Albert.
I FEI Rolex World Cup-kvalifikationen i springning deltager alle de tidligere vindere af World Cup-kvalifikationerne i denne sæson - nemlig Rutherford Latham, Gerco Schröder, A. Pollmann-Schweckhorst, Meredith Michaels-Beerbaum, Edwina Alexander, Ludo Philippaerts, Jessica Kürten, Albert Zoer og Marco Kutscher, så der bliver virkelig kamp om pointene denne gang. Fra Danmark deltager Thomas Velin, Linnea Ericsson og Charlotte Lund. Thomas har stadig mulighed for at kvalificere sig til finalen i Las Vegas, så vi kan jo håbe, at det bliver en dansker, der skal vinde denne gang. Rolex FEI World Cup-kvalifikationen rides søndag.
Der er også dansk deltagelse i finalen i Young Riders Krafft Cup, som er en turnering for ungryttere i Skandinavien, nemlig Thomas Majlund, Marie Moesgaard og Melanie Vestergaard.
Hvis man er så heldig at kunne se svensk TV, så transmitterer svensk TV fra stævnet ifølge svensk rideforbund på følgende tider:
Fredag 20/2
22:00 SVT1 - Göteborg Horse Show, dressur Grand Prix Kür
Lørdag 21/2
22:20 SVT1 - Göteborg Horse Show, springning Göteborgs Trophy
Søndag 22/2
14:25 SVT2 - Göteborg Horse Show, direkte udsendelse fra World Cup i springning
17:25 SVT24 - Göteborg Horse Show, direkte udsendelse fra World Cup i kørsel
En oversigt over de ryttere, der deltager i stævnet, kan ses her.
Programmet kan ses her.
Start- og resultatlister kan ses her.
Link til stævnets hjemmeside her.
På det svenske rideforbunds hjemmeside kommer der løbende artikler om stævnet - link her.