LINKS

 

 

 

 

 

 

 

 

INDOOR BRABANT - s'HERTOGENBOSCH - 19-22/3

Daniel Etter og Peu a Peu
Foto: Daniel Etter og Peu a Peu
Pressefoto: Remco Veurink/FEI

Det blev schweiziske Daniel Etter på Peu a Peu e. Polydor/Frühlingsball, der vandt den sidste Rolex FEI World Cup-kvalifikation i Holland inden finalen i Las Vegas. Han slog alle storfavoritterne og sikrede sig dermed 20 point og en 2. plads på ranglisten.

Der var 11 fejlfri ryttere i hovedspringningen, og ikke mindre end 8 af disse var også fejlfri i omspringningen, så det var virkelig tiden, der blev afgørende. Daniel Etter var markant hurtigere end de øvrige - han red i tiden 35,93 sek.. Klassens nr. 2 - tyske Marcus Ehning på Sandro Boy e. Sandro/Grannus - havde tiden 37,45 sek.

Marcus Ehning og Sandro Boy
Foto: Marcus Ehning og Sandro Boy
Pressefoto: Remco Veurink/FEI

Michael Whitaker og Ludger Beerbaum, der inden kvalifikationen i Holland lå faretruende langt ned på ranglisten, sikrede sig værdifulde point ved at blive nr. 3 og 5. Thomas Velin fik desværre 4 fejl i hovedspringningen, men som nr. 4 på ranglisten sikker på en finaleplads. Efter kvalifikationen i Holland ligger Thomas nu nr. 7 på ranglisten.

Ranglistens nr. 1 hollandske Gerco Schröder var ikke til start i s'Hertogenbosch, men bevarede alligevel sin 1. plads. De 18 bedste fra den vesteuropæiske liga kommer med til finalen i Las Vegas. Dog er det sådan, at ligeplacerede på sidstepladsen også kommer med, og at der ved frafald bliver substitueret med de næste ryttere på ranglisten - ned til plads 27.

Edwina Alexander og Isovlas Socrates
Foto: Edwina Alexander og Isovlas Socrates
Pressefoto: Remco Veurink/FEI

Ranglisten i den vesteuropæiske ser nu ud som følger - link her.

I de øvrige ligaer mangler der stadig nogle kvalifikationer, så den samlede deltagerliste til finalen i Las Vegas er ikke klar endnu.

Resultatet fra Rolex FEI World Cup-kvalifikationen kan ses her.

Start- og resultatlister fra de øvrige klasser ved stævnet kan ses her.

Dottie, 23-03-09
Kilde: FEI