SPRINGKURSUS MED ALBERT VOORN
Albert Voorn afholdt springkursus i Holte Rideklub i weekenden d. 7-9/11. Albert Voorn er hollænder og er jo kendt som sølvvinder i ridebanespringning ved OL i Sydney i 2000, hvor han red på DV-hingsten Lando. I dag driver Albert Voorn og hans familie ”Golden Dream Stables” i Holland, hvor han træner springheste og militaryheste og afholder kurser. Han har også en del kursusaktivitet i udlandet, bl.a. Danmark.
Der deltog i alt 15 personer i kurset – fordelt på hold af 2-4. De var inddelt efter, hvor rutinerede de var. Niveauet lå fra 100-130 cm. Kurset varede 3 dage, og lektionerne var på 5 kvarter de 2 første dage og 1 time den sidste dag.
Springkurset foregik på engelsk, og da måske ikke alle ryttere er lige gode til engelsk, så deltog berider Johnny Hansen, der jo red Lando før Voorn, også i kurset. Johnny Hansen underviser selv efter de samme principper som Albert Voorn. Når Voorn fx longerede en af deltagernes heste, overtog Johnny undervisningen.
Det var en fornøjelse at overvære kurset fra tilskuerpladserne. Albert Voorn er en dygtig underviser, og så har han karisma og humor, hvilket jo altid er med til at gøre indlæring nemmere. Derudover har han nogle meget bestemte meninger om, hvordan man skal arbejde med heste – og det er absolut til fordel for hesten – man kan næsten kalde ham springsportens svar på Gerd Heuschmann. Voorn er absolut heller ikke tilhænger af, at man krøller hestens hals sammen. Når hesten skal se noget tæt på, strækker den halsen frem og ned, og når den skal se noget på afstand, strækker den halsen frem og op. Så hesten har altså brug for noget frihed i halsen for at kunne orientere sig - og det kan den ikke, hvis den skal gå bide sig selv i bringen.
Voorn var også modstander af kombinerede næsebånd med 2 næsebånd. Han pillede resolut næsebåndet af en af hestene og sagde, at den var opfundet til dressurryttere, der ikke kunne ride! Den nederste rem kunne man smide i skraldespanden. I det hele taget måtte man ikke stramme næsebåndet, så hesten ikke kunne trække vejret ordentligt og blev død i munden. Se videoklip her. Forklaringen kommer lidt inde i klippet.
Det blev gjort meget ud af, at rytterne skal lære at opvarme deres heste ordentligt. På den måde kan man nemlig undgå mange skader. Selvom det kan være surt, så skal man varme hesten op i 20 minutter i skridt, inden man starter.
Rytterne havde selv varmet deres heste op i skridt, så lektionen startede med opvarmning i trav og letridning. I galopopvarmningen blev der lagt en del temposkift ind, først langsom galop og nedsidning, derefter hurtig galop i let sæde. Ifølge Voorn skulle rytterne balancere i stigbøjlerne i det lette sæde. Derefter temposkift igen til langsommere galop og nedsidning.
Rytterne blev også bedt om at føre indvendig tøjle over i udvendig hånd, så begge tøjler var i udvendig hånd og indvendig arm og hånd hang løst ned. Dette foregik i galop og nedsidning. Denne øvelse gik på, at rytteren skal være ”flexible” – rigtig godt ord på engelsk, som ikke betyder fleksibel, men snarere smidig, bevægelig. Det var vigtigt, at rytteren ikke sad krampagtigt oppe på hesten. Rytteren skulle også huske at trække vejret!! I det hele taget gik meget af opvarmningen på, at rytteren skulle lære at sidde afslappet på hesten og følge hesten uden at ”klamre sig til tøjlerne”. For at demonstrere dette satte Voorn sig op på en af hestene og galopperede rundt på en volte, hvor han stort set ikke havde fat i tøjlerne – men ”klovnede” lidt rundt. Se videoklippet her.
I klippet demonstrerer han også, at det er vigtigt, at hesten reagerede på hjælpen – når man giver den sporene, så skal hesten reagere, ellers må man indvirke lidt kraftigere. Når først hesten har reageret, skal man holde op med at give hjælpen – og ikke sidde og prikke den konstant i siden.
Det var samtidigt også vigtigt, at hesten ikke var overfrisk. Den første dag i kurset bad Voorn en af rytterne om at stå op hesten – og så gav han sig til at longere den. Han sagde, at hvis hesten var for frisk, måske fordi den havde stået dagen for, så var det bedre at longere den, inden man red, så man ikke skulle slås med hesten. Johnny overtog undervisningen, mens Voorn longerede.
Selvom der blev fokuseret meget på opvarmningen, fik rytterne selvfølgelig også lov at springe – men igen blev der lagt forsigtigt ud – først med et lille spring, senere 2. Om søndagen var de første spring 2 spring, der stod vinkelret på hinanden. Rytteren red nærmest et 8-tal – først over det ene spring, så rundt på højre volte – og så over det andet spring og så rundt på venstre volte. På den måde lærte rytterne at vende deres heste efter springene. Højden på de 2 spring blev varieret alt efter hvor rutinerede rytterne var på det pågældende hold. Se videoklip af denne øvelse udført af forskellige ryttere her. Klip 1 Klip 2Til sidst fik rytterne lov at springe en bane – igen meget pædagogisk bygget op. Banen blev sprunget igennen flere gange, så der er nok ingen tvivl om, at de deltagende heste og ryttere var godt brugte om mandagen. Se videoklip af forskellige ryttere springe bane her. Klip 1 Klip 2
Ud over ovenstående generelle principper for springning, så havde Albert Voorn naturligvis også en masse individuelle anvisninger til rytterne. Hvis der var problemer med en hest, så satte han sig op på hesten for at få løst problemet. Hippodot talte med flere af deltagerne efter kurset, og de var alle meget begejstrede. Som nævnt var kurset også en fornøjelse at overvære, og et kursus med Albert Voorn kan varmt anbefales.
Hvis du vil vide mere om Albert Voorn, kan du gå ind på hans hjemmeside - Golden Dream Stables. Link her
Dottie, 12-11-08
PS: Du kan gense Albert Voorn og Lando vinde Masterspringningen i Herning 2000 ved at klikke her.