VM I DRESSUR FOR UNGHESTE - VERDEN - TYSKLAND - 5-9/8
I dag starter det internationale dressur- og springstævne "Internationales Dressur- og Springfestival" i Verden, Tyskland. Foruden de internationale dressur- og springklasser afholdes der VM i dressur for 5- og 6-års heste. Derudover er der også rideprøver i for unge heste - helt ned til 3-års alderen.
Der er livestreaming fra stævnet - der streames fra flere baner - og det ser ud til at være i god kvalitet - se link nedenfor.
Torsdag kl. 8 rides 1. kvalifikation for de 5-års dressurheste. Den "lille" finale rides fredag kl. 15, og finalen rides lørdag kl. 15. For de 6-års rides 1. kvalifikation fredag kl. 8, "lille" finale rides lørdag kl. 9.30, og finalen rides søndag kl. 11.45.
Ved stævnet er det iøvrigt sådan, at der er sat bestemte tider af til træning af de unge heste, hvor publikum kan følge med. Tiderne fremgår af programmet. Der er fx træning i dag onsdag fra kl. 18-20.
Der er dansk deltagelse i både 5-års og 6-års-holdet. I 5-års holdet deltager Andreas Helgstrand med Uno Donna Unique og Hønnerups Driver, Lotte Skjærbæk med Skovens Rafael og Maria Andersen med Karina Lihmskov. I 6-års holdet deltager Lone Madsen med Heslegårds Rolex, Thomas Lassen med Uno Don Diego og Lars Bækgård med Spirit Lotus samt reserve Michael Søgaard med Dybdalsgårds Margerit, der erstatter Sabine N. Pedersen med Atterupgaards Cassidy, der desværre har måttet melde fra.
Pt er der ikke en samlet liste over de deltagende 5- og 6-års heste.
Foto: Uno Donna Unique og Anna Blomgren fra udtagelsesstævnet - © BSFOTO
I de internationale dressurklasser er der dansk deltagelse af Lone Madsen, Sune Hansen og Mikala Münter Gundersen. Som nævnt tidligere er dressurklasserne også sidste iagttagelsesstævne for de tyske dressurryttere mht udtagelse til EM i England.
I de internationale springklasser er der dansk deltagelse af Emilie Martinsen, Thomas Sandgaard, Kim Henriksen, Linnea Ericsson, Søren Möller Nielsen, Christian Schou, Andreas Schou og Tina Lund. Som også nævnt tidligere vil udtagelsen af danske springryttere til EM også finde sted efter dette stævne.
Lister over rytterne i de internationale klasser kan her.
Link til stævnets hjemmeside her.
Link til programmet for stævnet her (startlisten giver et bedre overblik).
Link til start- og resultatlister her (pt ingen lister).
Link til livestreaming - der streames fra 2 baner her.
Du kan se video af de danske heste fra udtagelsesstævnet i Middelfart under HippoVideo samt fotos under HippoFoto.