JAHRBUCH ZUCHT UND SPORT 2008
De tyske indekstal for dressur- og springhingste
Blue Hors Don Schufro - Vinder af DM 2008
© BSFOTO 2008
Den tyske årbog "Jahrbuch Sport und Zucht 2008" udkommer til december. Denne gang i et nyt format med en bog og CD. Årbogen indeholder bl.a. indekstal for de hingste, der virker i den tyske avl samt alle konkurrenceresultater. Man kan fx gå ind på den enkelte hingst og se, hvor mange kårede hingste og hopper, den har, og hvordan disse afkom har klaret sig sporten. Årbogen kan købes hos FN Verlag. Se link i højre side.
Selvom årbogen ikke er udkommet endnu, så har det tyske rideforbund "Deutsche Reiterliche Vereinigung" i deres nyhedsbrev allerede "røbet" indekstallene for den bedste "1%" blandt dressur- og springhingstene.
Foruden indekstallet angives der også et tal for sikkerhed - jo yngre hingsten er, jo større vil usikkerheden være. Jeg har delt listerne op i en gruppe med sikkerhed over 90 og en gruppe med sikkerhed mellem 80-90. Hingste med sikkerhed under 80 er ikke medtaget.
Oldenborghingsten Donnerhall er stadig meget dominerende på dressurscenen. Hans søn (Blue Hors) Don Schufro topper listen med sikkerhed over 90 - se listen her. Hans dattersøn Sir Donnerhall topper listen med sikkerhed mellem 80-90, og hvis man se bort fra sikkerheden, er han den hingst, der har det højeste dressurindeks. Se listen her.
Donnerhall ligger selv på listen med sikkerhed over 90 og har foruden Don Schufro mange andre sønner med og mange "børnebørn".
Nr. 2 på listen er Bellissimo M. Bellissimo M er jo far til den dyreste hingst på auktionen ved den nyligt afholdte hannoveranerkåring. Blue Hors erhvervede denne hingst sammen med Paul Schockemöhle.
Trakehnerhingsten Hohenstein gør sig bemærket ved at være far til både nr. 3, trakehneren Münchhausen, og nr. 6, hannoveraneren His Highness, på den "sikre" liste. Trakehneren Gribaldi er far til nr. 5 på listen trakehneren Hofrat, som er far til Blue Hors Hotline.
Cornet Obolensky og Marco Kutscher
Foto: Tammo Ernst
Hannoveranerhingsten Stakkato topper springlisten med sikkerhed over 90. Listen kan ses her. Men ellers er listen domineret af holstenerhingste. C-Indoctro ligger nr. 1 på listen med sikkerhed under 90. Listen kan ses her.
Nr. 2 på listen er holsteneren Clinton, som deltog i OL 2004. Hans søn, Cornet Obolensky, som deltog i OL 2008, er nr. 4 på listen
Dottie, 29-11-08
