LINKS

 

 

 

 

 

 

 

 

FORLIG I SAGEN MELLEM VICTORIA MAX-THEURER OG WU WEI VERLAG

Som nævnt tidligere lagde den østrigske dressurrytter, Victoria Max-Theurer, i juni måned sag an mod det tyske forlag "Wu Wei Verlag".

Victoria Max-Theurer var utilfreds med, at forlaget i Heuschmann-DVD'en "Stimmen der Pferde" havde vist et videoklip af hende uden hendes accept fra opvarmningsbanen fra VM i Aachen 2006 med en negativ kommentar om hestens trav.

Sagen er nu endt med et forlig bestående af 4 punkter.

Wu Wei får lov til at sælge restoplaget på ca. 6000 DVD'er uden at ændre DVD'en.

Hvis Wu Wei laver et nyt oplag af DVD'en eller lignende nye hestefilm, hvor der bruges klip af Victoria Max-Theurer, forpligter forlaget sig til kun at vise fra hestens krop og nedefter og at farve ben eller eventuelle bandager ensartet sorte.

Ejeren af forlaget, Isabella Sontag, har også måttet erklære, at filmen ikke viser, at Max-Theurer har trænet og uddannet sin hest Falcao forkert, så hun på den måde har ødelagt dens trav. Påstanden i DVD'en er dermed ukorrekt.

Endelig forpligter begge parter sig til at lade forliget offentliggøre på deres respektive hjemmesider og have det liggende i 30 dage.

Victoria Max-Theurer udtaler på sin hjemmeside, at hun håber, at sagen kan hjælpe andre ryttere, hvis ry også har taget skade af DVD'en.

Se Victoria Max-Theurers hjemmeside - link her.

Se hjemmesiden for DVD'en - link her.

Se den tidligere artikel her.

Dottie, 12-8-09