SVENSK MESTERSKAB I DRESSUR 2009
Det svenske mesterskab i dressur afholdes i denne weekend ved det smukke Ericsberg Slot. Mesterskabet rides i en indledende Grand Prix-klasse lørdag og med finale i Grand Prix Kür søndag, hvor resultaterne fra begge klasser tæller med.
Favorit i år må være Tinne Wilhelmson-Silfven med Favourit, der pt er hendes bedste hest. De gjorde det rigtigt godt ved stævnet i Falsterbo, hvor Tinne og Favourit vandt Svenskt Dressyr Derby. Tinne var også med på det vindende svenske hold i nationskonkurrencen i dressur - denne gang på Solos Carex.
Tinne Wilhelmson-Silfven og Favourit - Foto: ©BSFOTO
De øvrige deltagere på det svenske hold i Falsterbo, Patrik Kittel, der fik det bedste resultat i Grand Prix Kür, og Minna Telde er ikke meldt til start i det svenske mesterskab. Jan Brink deltager heller ikke. Det var ikke kun Briar, der blev pensioneret ved stævnet i Falsterbo, Jan Brink har også pensioneret sig selv - det vil sige, at han ikke længere vil satse på at deltage i internationale konkurrencer, men vil træne heste og ryttere samt avle heste til internationale ryttere.
Der vil være livestreaming fra søndagens klasser.
Link til stævnets hjemmeside - her.
Link til start- og resultatlister - her.
Link til livestreaming - her.