LINKS

 

 

 

 

 

 

 

 

HORSES AND DREAMS - HAGEN - TYSKLAND - 22-25/4

I dag starter det internationale spring- og dressurstævne "Horses and Dreams" i Hagen, Tyskland.

I springning er der dansk deltagelse i den store tur af Tina Lund, Maria Moesgaard, Søren Pedersen og Diana Kramer. Så må vi se, om de kan slå vinderen af World Cup-finalen, Meredith Michaels Beerbaum, som også starter ved stævnet, samt hendes svoger Ludger Beerbaum. Andre kendte ryttere er Rolf Göran Bengtsson fra Sverige og Tony Andre Hansen fra Norge.

I den lille tur deltager Christoffer Lindenberg og Samira Hayat.

I dressur deltager Prinsesse Nathalie, Anne van Olst, Finn Kryhlmand og Jeanette Sund i stor tur. De får konkurrence af bl.a. Isabell Werth, Heike Kemmer og Laura Bechtolsheimer. I lille tur starter Anne van Olst og Martin Christensen.

Ved stævnet afholdes samtidig 1 afd. af det tyske dressurmesterskab for tyske beridere.

Det er PSI - Performance Sales International ved Paul Schockemöhle og Ulrich Kasselmann, der er arrangører af stævnet, så der er også shows ved stævnet arrangeret af Paul Schockemöhle.

Der er livestreaming fra stævnet ved CPM24.TV.

Liste over de deltagende springryttere kan ses her.

Liste over de deltagende dressurryttere kan ses her.

Start- og resultatlister skulle kunne ses her.

Link til stævnets hjemmeside her.

Link til live streaming via CPM24.TV her.

Dottie, 22-04-09