FEI NATIONS CUP 2009 - PROMOTIONAL LEAGUE
Ved finalen i Barcelona i "Promotional League" i FEI Nations Cup blev det til hjemmebanesejr til Spanien, som dermed blev nr. 1 i den europæiske serie. Holdet bestod af Sergio Alvarez Moya, Pilar Lucrecia Cordon Muro, Rutherford Latham og Ricardo Jurado.
Foto: Det spanske vinderhold - Pressefoto: ©FEI
Canada blev nr. 2 i Barcelona. Canada lå i forvejen som nr. 1 i den amerikanske serie og vandt således også serien. Det bliver således Spanien og Canada, der rykker op i superligaen - FEI Meydan Nations Cup.
Norge, der inden stævnet i Barcelona, lå nr. 1 i den europæiske liga, blev skuffende nr. 4 og rykker dermed ikke op i superligaen.
Ved stævnet i Barcelona blev der også afholdt en stor Grand Prix-springning. Her vandt Jessica Kürten fra Irland på Castle Forbes Cosma.
Resultatet af Nations Cup-klassen i Barcelona kan ses her.
Resultatlister fra stævnet kan ses her.
Uddrag fra finalen kan ses på Eurosport på onsdag d. 23/9 kl. 19.10