MEYDAN FEI NATIONS CUP 2009 - DUBLIN SHOW
5-9/8
Finalen i den internationale turnering i springning for nationshold "FEI Meydan Nations Cup" blev redet ved Dublin Horse Show, der blev afholdt i sidste weekend.
Tidligere er der blevet afholdt afdelinger af turneringen i Frankrig, Italien, Schweiz, Holland, Tyskland, Sverige og England.
Ialt 10 lande deltog i turneringen, nemlig Frankrig, Holland, Italien, Sverige, Tyskland, Schweiz, Irland, England, USA og Belgien.
Efter de nye regler for turneringen vil de 2 hold med det færreste antal point i turneringen blev rykket ned efter sæsonen.
Inden stævnet i Dublin lå det italienske hold på en sidsteplads og ville rykke ned, uanset om det vandt i Dublin. Men det var faktisk lige, hvad de gjorde! Det italienske hold har fornylig fået en ny landstræner, nemlig den kendte schweiziske springrytter, Markus Fuchs. Han har åbenbart formået at få sat gang i holdet, for de red det bedste de kunne og vandt altså holdkonkurrencen i Dublin.
Juan Carlos Garcia og Hamilton de Perhet fra det italienske hold - Pressefoto: ©Remco Veurink/FEI
Markus Fuchs ægrede sig bagefter over, at han ikke havde væddet på holdet - hos de irske bookmakere kunne man få odds på 100/1 på en italiensk sejr. Han udtalte dog, at det ikke kun var hans fortjeneste, at holdet vandt - de havde også haft en god dag. Håbet er, at sejren skal give det italienske hold motivation til at gøre deres bedste ved det forestående EM.
Schweiz og England delte 2. pladsen ved konkurrencen i Dublin. England har længe været "nedrykningstruet", men med 2. pladsen i Dublin opnåede de i den samlede stilling det samme antal point som Belgien. FEI har tilsyneladende ikke forudset, at 2 hold kunne have samme point i bunden af ligaen, så reglerne er ikke klare. FEI skal i denne uge afgøre, om det bliver England eller Belgien, der ryger ud af superligaen.
Den samlede vinder af Meydan Nations Cup 2009 blev det franske hold. Holdet i Dublin bestod af Penelope Leprevost, Roger-Yves Bost, Timothee Anciaume og Kevin Staut. Førstepræmien til den samlede vinder var en meget stor check på EUR 100.000.
Det franske vinderhold - med en check på EUR 100.000 - Pressefoto: ©Remco Veurink/FEI
Kevin Staut og Kraque Boom fra franske hold - Pressefoto: ©Remco Veurink/FEI
I den samlede stilling blev USA nr. 2 og Tyskland nr. 3.
Det samlede resultat af turneringen kan ses her.
Eurosport sender uddrag fra stævnet i Dublin i dag onsdag d. 12/8 kl. 18.40.
Det er endnu ikke afklaret, hvilke 2 hold fra "2. division" (også kaldet FEI Nations Cup - Promotional League), der rykker op i superligaen til næste år. Der mangler stadig resultater fra Bratislava, og der mangler at blive afholdt et stævne i Tyrkiet. Pt fører Norge serien, med Spanien på 2. pladsen og Danmark på 3. pladsen.
Stillingen kan ses her.
Den store grand-prix springning ved stævnet i Dublin blev vundet af tyske Toni Hassmann på Lolita H.
Resultater fra stævnet i Dublin kan ses her.