HØNNERUPS DRIVER SOLGT
Rygterne har haft travlt i hesteverdenen de sidste par dage, og i dag er det så blevet officielt bekræftet på Helgstrand Dressage's hjemmeside, at Hønnerups Driver er blevet solgt. Hønnerups Driver er e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro og opdrættet af Stutteri Hønnerup, der ejede hesten sammen med Andreas Helgstrand.
Efter guldmedaljen ved VM i dressur for 5-års heste i Verden har der været mange henvendelser på Driver. Andreas er dog glad for at kunne meddele, at Hønnerups Driver er solgt til Hanni Toosbuy Kasprzak. Andreas skal fortsat skal ride Hønnerups Driver, så i første omgang bliver det ikke Hanni Toosbuy Kasprzaks datter Anna Kasprzak, der kommer til at ride den dejlige hest. Vi skulle altså få fornøjelsen at se Andreas og Driver til finalen i dresssurchampionaterne i Odense.
Hanni Toosbuy Kasprzak udtaler:
”For mig er det utroligt vigtigt, at en så usædvanlig hest som Hønnerups Driver forbliver på danske hænder. Og jeg er rigtigt glad for, at jeg har mulighed for at kunne være med til at sikre dette. Planen er, at Driver bliver på Møgelmosegård i Andreas’ træning. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Andreas.”Prisen på Driver er ikke officiel, men der gættes på et pænt tocifret millionbeløb.
Du kan se video af Andreas og Driver fra VM i Verden på Helgstrand Dressage - link her.