HESTEKONGRES 2009
Mavesår hos heste v/ph.d.-studerende Louise Husted
Louise Husted
Foto: BSFOTO
Ved den nyligt afholdte Hestekongres 2009 gav ph.d.-studerende Louise Husted et interessant foredrag om mavesår hos heste - et emne, der jo er meget oppe i tiden. I det følgende vil der blive givet er referat af Louises spændende indlæg.
Louise er uddannet dyrlæge og har tidligere været praktiserende dyrlæge i blandet landpraksis. De sidste 3 år har hun brugt på sit ph.d.-projekt om mavesår hos heste. Derudover har Louise også tidligere været dressurrytter.
Louise startede med definitionen af mavesår. Mavesår er en læsion i mavesækkens slimhinde. Det er ikke alle læsioner, der er mavesår. Udtryk som hyperkeratose og erosion betegner hhv. en fortykkelse af slimhinden og en mild grad læsion. Det er kun ved dybe læsioner i slimhinden, at man betegner det som mavesår (ulcus). Læsioner kan gradueres afhængigt af sværhedsgrad og udbredelsesgrad. Man anvender typisk grad 0-4.
Louise stilllede spørgsmålet: Hvorfor interesserer sig for mavesår? - og svarede selv:
Når dyrlægerne laver gastroskopiske undersøgelser, ser de oftere og oftere, at mavesår hænger sammen nedsat præstation, nedsat ædelyst, mat hårlag, vægttab, tynd gødning, milde, gentagne koliktilfælde. Mavesårsheste har sjældent rigtig alvorlig kolik, men milde, gentagne koliktilfælde, der kan klares med et enkelt dyrlægebesøg, men problemet kommer så igen 1-2 uger efter.
Problemet er faktisk også relativt stort. I udlandet har man lavet mange undersøgelser og fundet ud af, at specielt væddeløbsheste har rigtig mange læsioner i slimhinden (helt op til 100% i nogle væddeløbsstalde). Men også distanceheste, travheste, almindelige rideheste er omfattet. I Danmark har Nanna Luthersson lavet en undersøgelse, hvor det viste sig, at ca. 53% af de undersøgte heste havde mavesår, og der var ikke udelukkende tale om præstationsheste, men ganske almindelige rideheste, som vi har i Danmark.
Louise fortalte endvidere, at en typisk mavesårshest er en brugshest, der sjældent er på fold, fodres med høj andel af kornprodukter, hvor grovfoderet er prioriteret ned, så hesten fodres med under 1 kg hø pr. 100 kg hest. Hesten vil typisk udvise problemer ved fodring. Den er "kræsen", æder langsomt, har underlig adfærd ifm fodring – strækker sig eller udviser flehmen. Den kan være svær at holde ved huld og har gentagne milde koliktilfælde. Men den endelige diagnose kan kun stilles ved en gastroskopisk undersøgelse, dvs. en kikkertundersøgelse af mavesækken med et 3 meter langt gastroskop. Før midten af 90’erne havde man ikke disse lange gastroskoper, så der kunne man ikke se den dybe del af mavesækken, hvor man i dag finder mange læsioner. Når hesten har fået konstateret mavesår, skal den behandles med mavesårsmedicin i 2-4 uger. Men Louise Husted understregede, at det ikke var nok kun at behandle hesten med mavesårsmedicin. Så ville problemet bare komme igen.
Louise forklarede derefter lidt om hestens mavesæk - den er lidt speciel. Den består af den øverste del, som kaldes den hvide del, og den nedre del, som kaldes den røde del. Her dannes mavesyren. Hos hesten produceres der mavesyre hele tiden (i modsætning til mennesket, hvor der kun produceres mavesyre, hvis der tilføres mad til mavesækken). Det er derfor vigtigt, at der hele tiden hos hesten er foder i mavesækken, da syren ellers vil ætse slimhinden, så der opstår mavesår. Langt de fleste mavesår sidder i den hvide del, og her er det helt klart, at det er syreeksponeringen, der er et problem.
Louise fortalte, at der er forskel på årsagerne til mavesår i den hvide del og i den røde del. I den hvide del kan årsagerne være opstalding, fodring, faste, transport, alder, køn, træning/præstation. I den røde del er det mere kryptisk, hvad der forårsager sårene. Der er mange teorier. Smertestillende medicin over en længere periode (heste er meget følsomme over for smertestillende medicin) kan være en årsag. Stress kunne være en årsag (i lighed med mennesker), men det er der ikke foretaget ret mange undersøgelser af, så det kan man ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Bakterier (også i lighed med mennesker) som årsag er der heller ikke lavet undersøgelser af - og om det er arveligt – ja, det har man heller ingen anelse om.
Der er dog foretaget en del studier om mavesår. I et af de første studier foretaget ved University of Florida, undersøgte man eventuel indvirkning af træning af hesten. Da mavesår skyldes forlængede perioder med kontakt mellem mavesyre og mavesækkens slimhinde, lagde man en sonde med en elektrode ned i mavesækken omkring det sted, hvor heste oftest har mavesår, for at måle pH-værdien. Hesten blev sat på et løbebånd, og det viste sig, at i starten, hvor hesten skridter, er pH-værdien i mavesækken normal, men når hesten sætter i trav, falder ph-værdien drastisk – til ph 1, hvilket er meget surt i en mavesæk (normal pH i hestens mavesæk mellem 7-8). Normalt siger man, at hvis ph falder til under 4, er risikoen for skader i mavesækken meget store. pH-værdien vendte tilbage tilbage til normalt niveau, når træningslektionen var overstået.
Louise fortalte, at som en del af hendes eget ph.d.-projekt har hun også været med i undersøgelser på University of Florida. I den første undersøgelse så man på, om opstaldning havde nogen betydning. Man testede 3 forskellige situationer - hvor hesten var på stald alene – var på stald med 1 anden hest – eller på fold. Resultatet var, at man ikke kunne se nogen forskel i pH-værdien på, om hesten var på fold eller var opstaldet. Der var dog en interessant døgnvariation hos hestene – tidligt om morgenen – mellem kl. 3 og 6 – faldt pH-værdien ret kraftigt, selvom hestene havde grovfoder tilgængeligt hele natten. Det gik igen i andre studier, at pH er lav om morgenen. Det skyldes, at hesten oftest sover på dette tidspunkt.
Resultatet af Louises studier er, at man skal begrænse syrens kontakt med maveslimhinden. Heste æder en stor del af natten – og ifølge Louise er det absolut det mest optimale, hvis hesten har adgang til grovfoder hele natten (men hesten skal selvfølgelig også sove). Tyggetid er vigtigt – og fylden af foderet i mavesækken. Nogle grovfodertyper kan muligvis neutralisere syren, som fx lucerne. Louise har ikke selv beskæftiget sig med kraftfoder, men det har andre, og det er et minus, at der ikke er så meget tyggetid i kraftfoder, så man får ikke den store spytproduktion, der kan neutralisere syren. Kraftfoder har også en begrænset fylde i mavesækken.
Louise var også inde på mavesår hos føl. Det er noget helt andet end hos voksne heste. Føllet har rigtig kraftige symptomer, de får rigtigt, rigtigt ondt. Symptomerne kommer typisk efter, at føllet har diet. Symptomerne kan være, at føllet skærer tænder, har dårlig ånde, ligger på ryggen, har diare, savler eller har akut kritisk kolik. Hos føl kan der være rigtig mange andre årsager til disse symptomer end mavesår. Det kan komme ud af det blå – fra den ene dag til den anden – og undertiden dør føllet. Årsagerne til mavesår hos føl kan være fysisk stress relateret til anden alvorlig sygdom hos nyfødte føl. Det kan skyldes: manglende indtag af råmælk, sepsis (infektion i blodet) og behandling med smertestillende medicin. Uanset årsagen vil det være en situation, hvor man tilkalder dyrlægen. Konsekvenser af mavesår hos føl kan være, at opheles såret uden konsekvenser – eller også sker der opheling med kroniske skader af mavevæggen, hvilket vil give forstyrrelser ved tømning af mavesækken eller helt skidt – så sker der sker en perforation af mavesæksvæggen.
Louise kom til sidst med følgende opsummering: Man kender ikke alle årsagerne til mavesår, der er meget stor forskel på individerne – det der kan forårsage mavesår hos en hest, kan være helt ligegyldigt hos en anden. Ved vurdering af mavesår skal man have hele historien med om management, opstalding, fodring. Man skal tage dyrlæge og foderkonsulent med på råd, og så skal man forsøge at finde ud af, hvordan man nedsætter mavesyrens kontakt med slimhinden så meget som muligt, og på alle mulige måder sørge for, at hestens mave er fyldt med grovfoder så meget som muligt.
Louise sluttede af med at takke Hesteafgiftsfonden, der har støttet hendes ph.d.-projekt.
Efter Louises indlæg var der mulighed for at stille spørgsmål.
Hvis du vil vide mere om Louise Husted, kan du se hendes profil hos KU-Life - link her. Hvis du vil se et lille videoklip af indledningen til hendes foredrag, kan du klikke her.
Hvis du vil vide mere om fodring og mavesår, så afholder Århus Universitet et seminar d. 27/3 et seminar med titlen "Fodring, stress og mavesår hos heste", hvor Louise også er foredragsholder - link her.
Nanna Lutherssons studie om mavesår er nævnt på hendes hjemmeside - side 10 i materialet - link her.