LINKS

 

Link til Hannoveraner Verband

 

Hingstekåring i Hannoveranerforbundet 2008

DE NIRO - ÅRETS HINGST

Ved hingstekåringen udnævnes årets hingst i hannoveranerforbundet. I år blev det dressurhingsten De Niro. De Niro e. Donnerhall/Akzent II er født i 1993 og fik de højeste dressurkarakterer i sit hold til materialprøven. Han er blevet uddannet i dressur af Dolf Dietram Keller op til Grand Prix-niveau, og sammen vandt de det tyske dressurderby i 2003.

De Niro forener 2 stærke dressurlinier - det oldenborgske Donnerhall-blod og det hannoveranske Absatz-blod (efter trakehnerhingsten Abglanz). De Niro har markeret sig stærkt i avlen og er far til 22 kårede hingste. Han er blandt andet far til Katrinelunds De Noir, som jo er stærkt benyttet i Dansk Varmblod. De Noir er lige udnævnt til elitehingst i Dansk Varmblod (mere herom senere).

Ved hannoveranerkåringen i år fik De Niro kåret 2 sønner, heraf 1 som præmiehingst. De Niro er også far til mange kårede hopper i hannoveraneravlen, heriblandt 99 statspræmiehopper. En af De Niros døtre "De Nira" er far til Blue Hors Hotline, som var fløjhingst i 2005.

De Niro videregiver sin ridelighed og gode bevægelser samt type og udtryk til afkommet. Ofte også den populære blanksorte farve.

De Niro er stadig aktiv som hingst på hingstestationen Klosterhof Medingen. Link her (se under "Hengste").

Dottie, 25-10-08

Kilde: Hannoveraner Verband