LINKS

Link til Dansk Varmblod Link til Dansk Varmblod

 

Hamina Bastioni Horse Festival - Finland - 26-29/6

Jennifer Fogh Pedersen og Rimini ved DM - ©BSFOTO

De danske springryttere har lagt stærkt ud ved stævnet i Finland, hvor der både afholdes Nations Cup i springning samt Nordisk Mesterskab i dressur for seniorer.

Det danske springhold er et rent pigehold bestående af Tina Lund, Charlotte Lund, Linnea Ericsson og Jennifer Fogh Pedersen.

I 140 cm åbningsspringningen i går var de 4 piger så ubeskedne at sætte sig på de første 4 pladser. Jennifer vandt klassen på Nocage De La Pesrelle, Charlotte blev nr. 2 på Banana d'Ive, Linnea blev nr. 3 på Pero Z-Hillock, og Tina blev nr. 4 på A-Dur R. Den sidste placering i klassen gik til den finske rytter Raimo Aalatonen.

Tina Lund og A-Dur R ved DM - ©BSFOTO

I Grand Prix-kvalifikationsklassen, en 145 cm-springning, gik det også rigtigt godt. Tina vandt klassen på Zamiro, og Jennifer blev nr. 2 på Rimini. Tina udtalte bagefter, at det var en god runde, og at hun ikke havde behøvet ride særligt stærkt på Zamiro. Zamiro får fri i dag lørdag og skal så gå Nations Cup, der afholdes søndag. Det bliver så A-Dur R, der skal gå Grand Prix-finalen. Det er kun 2. gang, at A-Dur R skal starte en Grand Prix-klasse. Grand Prix-finalen rides i dag.

Ved stævnet afholdes også Nordisk Mesterskab i dressur for seniorer. Der rides holdkonkurrence i dag i Grand Prix og individuel finale søndag i Grand Prix Kür. Fra Danmark deltager Helene Melsen, Anne Troensegaard og Thomas Sigtenbjerggaard.

Start- og resultatlister kan ses her.

Stævnets hjemmeside - link her.

Dottie, 27-6-09