CANNES JUMPING INTERNATIONAL - FRANKRIG - 11-13/6
I dag startede det internationale stævne Cannes Jumping International. Som navnet siger, foregår det i Cannes, Frankrig. Der er både en afdeling af springturneringen Global Champions Tour samt en afdeling af dressurturneringen Exquis World Dressage Masters. Der er ingen danske springryttere til start - selvom de måske hellere ville have været en tur til rivieraen end blive sjaskvåde i Middelfart! Lad os håbe, at de ikke drukner helt.
Der er enkelt dansk dressurrytter til start. Det er Prinsesse Nathalie. Hun har allerede klaret sig rigtigt godt ved at blive nr. 3 i Grand Prix. Hun startede Rigoletto og fik 71,362. Der var ikke meget, der skilte hende og nr. 2, Kyra Kyrklund, der fik 71,745% på Max. Vinder af klassen blev Anky van Grunsven på Salinero.
I Exquis World Dressage Masters går de bedste videre til Grand Prix Kür, mens de øvrige starter i Grand Prix Special. Grand Prix Special rides fredag, og Grand Prix Kür rides lørdag.
Der er livestreaming fra stævnet - se link nedenfor.
Link til stævnets hjemmeside - her.
Start- og resultatlister kan ses her.
Link til livestreaming her.