OL DRESSUR 2008
AVL – NÆPPE EN TILFÆLDIGHED!
Ved holdkonkurrencen i dressur OL 2008 deltog 47 ryttere fra 21 lande. De deltagende heste kom fra 16 forskellige hesteavlsforbund. Det tyske hannoveranerforbund var stærkest repræsenteret med 11 heste. Herefter kom Lusitanerne, Hollandsk Varmblod og det tyske oldenborgforbund med hver 6 heste. Dansk Varmblod var repræsenteret med 5 heste. Udprægede springhesteavlsforbund som Selle Francais og det tyske holstenerforbund var kun repræsenteret med en enkelt hest hver. (Klik her for at se listen)
I dag er det ikke længere sådan, at rytterne rider på heste fra det nationale avlsforbund. Hvis man vil gøre sig, er man nødt til at skaffe sig det bedste materiale uanset avlsforbund. Lande uden egen etableret dressuravl, som fx Australien og USA, indkøber heste fra førende europæiske dressuravlsforbund. Undtagelsen var dog lande som Portugal og Brasilien, som var ridende på Lusitanere. Denne race kommer dog til kort, når man ser på listen over de 25 bedst placerede ryttere, der går videre til Grand Prix Special. Her er lusitanerne helt væk. Hannoveranerne fører stadig med 7 heste, Dansk Varmblod er stadig godt med med 4 heste. Hollandsk Varmblod har også 4 heste med. (Klik her for at se listen)
Hvis man ser på afstamningen på de deltagende heste, er der især 2 hingstelinier, der går sig gældende: Donnerhall-linien og den hannoveranske W-linie (F-linie).
Donnerhall er far til 2 afkom (Digby og Don Schufro), men er også farfar til 2 afkom (Dow Jones efter Don Primero og Greenoaks Dundee efter Duntroon). Don Primero og Duntroon har iøvrigt ligesom Don Schufro Pik Bube som morfar.
Den hannoveranske W-linie er repræsenteret med 4-5 afkom. Warkant (Wat a feeling) og Weltmeyer (Vincent) har samme farlinie “World Cup I - Woermann – Woehler”. Wolkenstein II (Whisper) er efter Weltmeyer. Wenzel I (Lancet) har farlinien "Woermann – Woehler – Fluegeladjutant". Werther (morfar til Sunrise og Wat a feeling) har farlinien "Wendekreis – Ferdinand - Ferrara". (Klik her for at se listen)
Hvis man så ser på listen over de 25 bedst placerede, så er de 2 Donnerhall-afkom stadig med, og 2 W-afkom er også med, nemlig efter Weltmeyer og Wenzel I. (Klik her for at se listen)
De 2 topheste – Satchmo og Salinero – er faktisk ikke i familie, selvom de begge er hannoveranere og starter med ”S”. Satchmo er efter Sao Paulo (tysk oldenborghingst) med farlinien "Sandro – Sacremento Song – Sicambre xx". Sandro (tysk holstenerhingst) er jo også morfar til Prinsesse Nathalies Digby. (Klik her for fuld afstamning på Satchmo). Salinero er efter Salieri med farlinien "Salvano – Salem – Saloniki - Sender – Senator". (Klik her for fuld afstamning på Salinero)
Dottie © www.hippodot.com