CHIO AACHEN - TYSKLAND - 26/6-5/7
Dennis Lynch og Lantinus - Foto: © Kit Houghton/FEI/Rolex
Ved det nyligt overståede stævne i Aaachen blev der også afholdt en masse springklasser. Den største klasse, "Rolex Grand Prix - Der Große Preis von Aachen", blev afholdt søndag. Klassen rides over 2 omgange og en omspringning. Der var kun 4 ryttere, der havde 0 fejl i begge runder. I omspringningen var der kun 2 fejlfrie. Hurtigst i omspringningen var irske Dennis Lynch på Lantinus, en 11-års hannoveranervallak e. Landkönig/Argentinus. Nr. 2 blev australske Edwina Alexander på Isovlas Itot du Chateau.
Edwina Alexander på Isovlas Itot du Chateau - Foto: © Kit Houghton/FEI/Rolex
Tyskernes håb, Marcus Ehning, havde den hurtigste tid i omspringningen, til trods for at hans hest, Noltes Küchengirl, tabte en sko undervejs, men da han fik 4 fejl, blev han kun nr. 3. Sidste rytter i omspringningen belgiske Philippe Le Jeune fik også 4 fejl på den belgiske varmblodshingst Vigo d'Arsouilles e. Nabab de Reve og en langsommere tid, så han måtte nøjes med en 4. plads.
Marcus Ehning og Noltes Küchengirl - Foto: © Kit Houghton/FEI/Rolex
Resultatlisten fra Rolex Grand Prix kan ses her.
Ved stævnet blev der også afholdt en afdeling af Meydan Nations Cup - superligaen for Nationsspringninger. Denne gang vandt det franske hold. Det hollandske hold blev nr. 2, og det tyske hold blev nr. 3.
Timothee Anciaume fra det vindende franske hold på Lamm de Fetan - Foto: © Kate Houghton/FEI/Meydan
Det er i øjeblikket USA, der fører samlet i Meydan Nations Cup, derefter kommer Frankrig og som nr. 3 Tyskland.
Den næste afdeling af Meydan Nations Cup finder sted ved Falsterbo Horse Show i Sverige. Falsterbo er jo lige på den anden side af Øresund, så her er der chance for at se nogle af de bedste springryttere - Danmark er desværre ikke med i superligaen.
Resultatlisten fra Meydan Nations Cup kan ses her.
Eurosport sender sammendrag fra springningen i Aachen - det er onsdag d. 8/7 kl. 18.10-20.10 og torsdag kl. 8.30.