CHIO AACHEN - TYSKLAND - 26/6-5/7
Det megastore internationale stævne i Aachen er i fuld gang. Ved stævnet afholdes der konkurrencer i 5 discipliner - voltigering, kørsel, military, spring og dressur.
I dressur afholdes der nationskonkurrence. Fra Danmark deltager prinsesse Nathalie, Mikala Münter Gundersen, Anne van Olst og Andreas Helgstrand.
England, Belgien, Schweiz, Holland og Tyskland stiller hold. På det tyske hold er Ellen Schulten-Baumer blevet sat ind i stedet for Isabell Werth, der er suspenderet pga doping. Sverige skulle også have stillet hold, men Minna Telde og Louise Nathorst har meldt fra. Minna Teldes hest Don Gregory er stadig skadet, og Louise Nathorst er selv skadet. Patrik Kittel og Tinne Vilhelmson-Silfven starter derfor individuelt. USA skulle også have stillet hold, men her er Jane Hannigans hest skadet, så World Cup-vinderen Steffen Peters og Catherine Haddad, som rider de 2 DV-heste Cadillac og Maximus, starter individuelt.
Der rides Grand Prix onsdag og torsdag, Grand Prix Special lørdag og Grand Prix Kür søndag.
Liste over de deltagende dressurryttere kan ses her.
Link til stævnets hjemmeside - her.
Start- og resultatlister kan ses her.
Eurosport sender direkte fra springningen onsdag kl. 15 og fredag kl. 15 samt sammendrag lørdag og søndag. Der er ikke dansk deltagelse i springkonkurrencerne, men mange af de bedste internationale ryttere deltager. Der afholdes en afdeling af Meydan Nations Cup.