JUMPING MECHELEN - BELGIEN - 26-30/12
Ved stævnet i Mechelen afholdes der igen i år World Cup-kvalifikationer i både dressur og springning.
World Cup-kvalifikationen i dressur rides onsdag. Den indledende Grand Prix rides tirsdag. Betina Jæger er til start for Danmark med Stuntmann af Hvarre. Derudover tæller deltagerlisten bl.a. Adelinde Cornelissen, Edward Gal og Hans Peter Minderhoud fra Holland, Helen Langehanenberg og Nadine Capellmann fra Tyskland og Patrik Kittel fra Sverige. I lille tur er Fie Skarsøe til start med One night stand.
I springning er Tina Lund som sædvanlig til start i de 5-stjernede klasser. Camilla Enemark og Cecilie Tofte er til start i de 2-stjernede klasser. World Cup-kvalifikationen i springning rides fredag d. 30/12.
FEI TV livestreamer World Cup-kvalifikationer, og Horse-Live livestreamer de øvrige klasser.
Start- og resultatlister fra stævnet kan ses her.
Link til livestreaming ved FEI TV her.
Link til livestreaming ved Horse-Live TV (det er gratis, men man skal opgive email-adresse) her.
Link til stævnets hjemmeside her.
