LINKS

 

ZÜRICH - SCHWEIZ - 29-31/1

Steve Guerdat og Tresor V
Steve Guerdat og Tresor V - ©Dirk Caremans/FEI/Rolex

Den 9. World Cup-kvalifikation i springning blev afholdt i Zürich i Schweiz i denne weekend.

Det blev til hjemmesejr for Steve Guerdat på Tresor V, en 14-årig belgisk varmblodshingst e. Papillon Rouge. Steve Guerdat havde hårdt brug for pointene. Han vil meget deltage i finalen, der også foregår i Schweiz, denne gang dog i Geneve. Med sejren i kvalifikation nåede Guerdat op på en 22. plads, så pt kan han ikke være sikker på en plads. Med sejren fulgte en lækker Mercedes-dyt og et Rolex-ur.

Fra nabolandet Østrig deltog veteranen Hugo Simon. Hugo vandt World Cup-serien helt tilbage i 1979. Han er i dag 67 år. Alderen afholdt ham dog ikke fra at være fejlfri i hovedspringningen på hoppen Ukinda. Desværre fik Hugo 8 fejl i omspringningen, så han endte på en 9. plads.

Tyske Lars Nieberg blev nr. 2, og svenske Svante Johansson blev nr. 3 på den lille hingst Saint Amour. Der var ingen danske ryttere til start.

Lars Nieberg og Levito - ©Dirk Caremans/FEI/Rolex
Svante Johansson og Saint Amour
Svante Johansson og Saint Amour - ©Dirk Caremans/FEI/Rolex

Resultatet af klassen kan ses her.

Øvrige resultatlister kan ses her.

Uddrag fra World Cup-kvalifikationen i Zürich kan ses på Eurosport onsdag d. 3/2 kl. 21.10.

Dottie, 26-1-10