LINKS

 

JUMPING AMSTERDAM - HOLLAND - 22-24/1

Det internationale ridestævne "Jumping Amsterdam" starter i dag med nationale hollandske klasser. Fredag rides Grand Prix dressur som kvalifikation til World Cup-kvalifikationen i Grand Prix Kür, der rides lørdag kl. 12.30.

Med kun 3 World Cup-kvalifikationer tilbage inden finalen i s'Hertogenbosch har Amsterdam formået at tiltrække næsten alle topnavnene inden for dressurverdenen. Edward Gal, Anky van Grunsven, Isabell Werth og Laura Bechtolsheimer er alle til start. Derudover hollænderne Imke Schellekens-Bartels, Hans Peter Minderhoud og Jeanette Haazen. Imke Schellekens-Bartels, der har vundet de 2 sidste World Cup-kvalifikationer, udtaler, at der "er trangt på toppen". Hun ligger pt som nr. 3 på ranglisten med 40 point. Hendes landsmand Adelinde Cornelissen fører listen sammen med Monica Theodorescu. Adelinde har dog valgt ikke at starte i Amsterdam.

Der kan kun deltage 15 ryttere i World Cup-finalen, og heraf kun 7 ryttere fra den vesteuropæiske liga. Isabell Werth ligger på en 20. plads efter 1 enkelt start efter sin barselsorlov. Hun vil kæmpe hårdt for at kvalificere sig til finalen. Det bliver spændende at se, hvordan hun placerer sig i forhold til de hollandske ryttere.

Grand Prix Kür-klassen fra Amsterdam kan ses på FEI Web-TV.

I springning deltager Billy Twomey (IRL),Jos Lansink (BEL), Ben Maher (GBR), Robert Whitaker (GBR), Guy Williams (GBR), Franke Sloothaak (GER), Toni Hassmann (GER), Bernadro Alves (BRA), Roger Yves Bost (FRA), Cameron Hanley (IRL), Gianni Govoni (ITA), Samantha McIntosh (NZL) and Beat Mändli (SUI) samt de hollandske rytter Maikel og Eric van der Vleuten, Jeroen Dubbeldam, Vincent Voorn, Leon Thijssen, Jur vrieling, Henk van de Pol og Marc Houtzager. Deltagerlister er desværre ikke tilgængelige på stævnets hjemmeside - endnu! (måske når stævnet er overstået).

Start- og resultatlister kan ses her. Pt kun for de nationale klasser i dag. Listen over deltagerne i stævnet er desværre ikke offentliggjort på stævnets hjemmeside endnu.

Link til stævnets hjemmeside her.

Ranglisten i den vesteuropæiske liga i World Cup-serien i dressur kan ses her.

Dottie, 21-1-10