VM 2010 I KENTUCKY, USA - 25/9-10/10
Så er de første heste fra Europa landet i USA. Hestene fra Tyskland, Holland og Spanien var de første, der ankom, heriblandt Moorlands Totilas. Det er første gang, at Totilas er ude at flyve, og turen forløb uden problemer. Anky van Grunsvens hest var også med på det første fly - nemlig Whizashiningwalla BB, som hun skal deltage med i "reining".
Hestene fra Europa og Mellemøsten rejser med fly fra Liege i Belgien non-stop til Cincinnati/Northern Kentucky International Airport. Der kan være ca. 50 heste med hestepassere på et fly, og der vil blive foretaget ialt 11 flyvninger fra Belgien.
Når hestene lander i Kentucky, skal de i karantæne i 42 timer i en særlig rejsestald. Rejsestalden er strengt bevogtet af sikkerhedsvagter og VM-dyrlæger. Det er kun autoriseret personale og en godkendt hestepasser til hver hest, der har adgang til stalden. Hestepasseren skal overholde nøje instrukser. Når karantænen er overstået, vil hestene blive transporteret til "Kentucky Horse Park", der ligger 112 km derfra.
De første heste ankom til Kentucky Horse Park i sidste uge. Det var heste fra Guatemala och Chile, der havde stået i karantæne i Miami.
Link til hjemmesiden for VM her.


