DET TYSKE A-LANDSHOLD I DRESSUR UDVIDET
Det tyske rideforbund har udvidet A-landsholdet i dressur. Nye på holdet er Carola Koppelmann med både Le Bo und Rom, Christoph Koschel med den 11-årige Donnperignon og Hubertus Schmidt med den 9-årige Donnelly. De ryttere, der var på A-landsholdet, er fortsat med. Matthias-Alexander Rath er nu også udtaget med Triviant ud over Sterntaler. De øvrige ryttere er Susanne Lebek med Potomac, Ellen Schulten-Baumer med Donatha S og River of Joy samt Monica Theodorescu med Whisper. Isabell Werth er fortsat ikke med på holdet, da hendes 1-års karantæne fra landsholdsdeltagelse ikke er afsluttet endnu.
Ny på B-landsholdet er Nadine Capellmann med Elvis Va. Nadine Capellmann har dog lige købt superhoppen Girasol. Girasol er en 9-årig hoppe fra Baden-Württemberg e. trakehnerhingsten Gribaldi og holstenerhingsten Landioso e. Landgraf. Girasol har hidtil været redet af den tyske dressurrytter Jasmin Schaudt, der er gift med Nadine Capellmanns eks-kæreste den tyske berider Martin Schaudt.
Girasol er blevet sammenlignet med Moorlands Totilas. Girasol gjorde sig først bemærket i 2009, da Jasmin Schaudt ved det internationale stævne i Donaueschingen vandt Intermediaire II og Grand Prix for 8-10-årige dressurheste. Ved det nyligt afholdte stævne i Hagen vakte Girasol også opmærksom. Hun var til start i kvalifikationsklasserne til Medien Cup. Hun blev hun nr. 3 i Intermediaire II og nr. 5 i Grand Prix.
Det forlyder (på rygteniveau), at Martin Schaudt havde sat en "astronomisk" høj pris på hoppen, og at ryttere som Edward Gal og Andreas Helgstrand skulle have prøvet hoppen. Det blev altså Nadine Capellmann, der endte med at købe hoppen. Nadine var iøvrigt med på tyske dressurhold, det vandt guld ved OL i Hong Kong. Martin Schaudt var med på det tyske dressurhold, det vandt guld ved OL i Athen. Nadines nuværende hest Elvis Va har hun iøvrigt også købt af Martin Schaudt.
Et billede af Girasol fra stævnet i Hagen kan ses her. Hvis man gerne vil se video af Girasol, så genudsender cpm24.tv Grand Prix-klassen for 8-10 års heste fra stævnet i Hagen på lørdag - flere gange fx kl. 9.34, 16.08 og 21.34. Hvis man er "premium-medlem" af ClipMyHorse (koster et beskedent beløb), kan man søge på en bestemt hest og få en liste over de videoklip, der findes i "Media Centre" på ClipMyHorse af den pågældende hest - ganske smart funktion. Her vil man så kunne se videoklippet af Girasol fra Donaueschingen.
Du kan se mere om Nadine Capellmann på hendes hjemmeside - link her.
Link til ClipMyHorse - link her.
Link til cpm24.tv - link her.
En af de andre unge stjerner i tysk dressursport, den 10-årige hingst Damon Hill e. Donnerhall/Rubinstein, skifter også rytter. Damon Hill er hidtil blevet redet af Ingrid Klimke. Hun har redet Damon Hill, siden han var 4 år, og har uddannet ham til Grand Prix-niveau. Hun kunne dog ikke blive enig med familen Becks, der ejer hingsten, om hingstens træningsforløb. Damon Hill vil derfor fremover blive redet af Helen Langehanenberg, der er uddannet af Ingrid Klimke og har redet Damon Hill tidligere. Damon Hill vandt VM for 5-års heste i 2005, hvor han blev redet af Helen Langehanenberg, da Ingrid havde brækket skulderen.