LINKS

 

SAUMUR CDIO 2010 - FRANKRIG - 30/4-2/5

Der blev afholdt internationalt 3-stjernet dressurstævne i Saumur i Frankrig i weekenden. Den berømte franske kavelleriskole "Cadre Noir" har hjemsted i Saumur.

Ved stævnet var der klasser for både seniorer, ungryttere, juniorer og ponyryttere. Der var dansk deltagelse i alle kategorier.

Hos seniorer blev det til sejr i Grand Prix til Anders Dahl på den 11-årige svenske varmblodsvallak Bukowski e. Briar/Sunjist xx. Anders er bosiddende i England. I Grand Prix Special blev Anders nr. 2. Her blev vinderen tyske Ellen Schulten-Baumer på Donatha S. Dansk-amerikaneren Kenneth Dyrby blev nr. 3 på Rholex. Jon D. Pedersen var også til start ved stævnet, det blev dog ikke til placeringer.

Hos de yngre ryttere gik det bedst for Cathrine Dufour. Hun blev nr. 3 i den indledende klasse hos juniorerne på Don Dino, og det blev til en 4. plads i søndagens klasse. Her blev Christina Møller nr. 6 på Wizard of Oz. I søndagens klasse for ponyryttere blev Sabrina Barnekow nr. 8 og Simone Barnekow nr. 9. Hos ungrytterne blev det til en 8. plads til Camilla Orloff. I den indledende klasse fredag blev det til en 8. plads til Simone Ahlers Pedersen.

Start- og resultatlister kan ses her.

Link til stævnets hjemmeside her.

Dottie, 3-5-10