ANNONCER

ANNONCER

 
Optimal træning - gennem
trådløs kommunikation
Her kan din annonce stå - klik for at se mere
Link til www.bsfoto.dk

 

 

 

 

 

 

 

E.ON WESTFALER WESER CHALLENGE - PADERBORN - TYSKLAND - 9-12/9

I denne weekend afholdes der internationalt 4-stjernet springstævne i Paderborn, Tyskland.

Flere af verdens bedste springryttere er til start såsom belgieren Jos Lansink, tyskerne Meredith Michaels-Beerbaum, Marcus Ehning og Ludger Beerbaum og hollænderne Albert Zoer og Eric van der Vleuten.

Fra Sverige er der 6 ryttere til start. Det drejer sig om Malin Baryard-Johnsson, Rolf-Göran Bengtsson, Henrik von Eckermann, Peder Fredricson, Helena Lundbäck og Alexander Zetterman. I modsætning til Danmark så sender Sverige et springhold til VM i USA. Landsholdslederen Hans Horn vil dog først træffe beslutningen efter stævnet i Paderhorn. Udover de 6 ryttere, der er med i Paderhorn, var Svante Johansson også kandidat til en VM-plads. Ifølge Tidningen Ridsport har Svante dog netop meddelt, at han trækker sig, da hans 2 heste begge har været skadet. Af de 6 ryttere i Paderborn bliver de 5 udtaget til VM.

Der er ikke dansk deltagelse i de 4-stjernede klasser, men i SML-turen er Samina Hayat til start. Samina er kommet rigtigt godt fra start ved stævnet, idet hun vandt torsdagens 140 cm klasse på Mad Max og blev nr. 2 på Heslegårds Lucky Boy. Det var en tidsspringning, og Samina var fejlfri på begge heste. I dag er det blevet til en 1. plads i 125 cm klassen på Balina.

Der er livestreaming fra stævnet i Paderborn på CPM24.TV.

Start- og resultatlister kan ses her.

Link til stævnets hjemmeside her.

Link til CPM24.TV her.

Dottie, 10-09-10
Kilde: Tidningen Ridsport