LAMM DE FETAN SOLGT
Den franske rigmand Edouard de Rothschild har købt Lamm de Fetan, som er en 11-års Selle Francais-hingst e. Fergar Mail/Le Tôt de Semilly. Lamm de Fetan har hidtil været ejet af det franske stutteri "Haras de M" og er blevet redet af franske rytter Timothee Anciaume. Anciaume og Lamm de Fetan var på det franske hold ved EM 2009, men køberinteressen blev især vakt, da de vandt 1. afd. af Global Champions Tour 2010 i Valencia.
Edouard de Rothschild er meget hesteinteresseret og ejer stutteriet "Haras de Meautry", hvor han avler fuldblodsheste. Rothschild er også formand for det franske galopselskab. Edouard de Rothschild konkurrerer selv internationalt i ridebanespringning, men hvorvidt han selv skal ride Lamm de Fetan er pt uvist. En mulig rytter kunne også være Ludger Beerbaum, der er træner for Rothschild eller den brasilianske rytter Luciana Diniz, der starter for Portugal. Rothschild er sponsor for Diniz, og han ejer hingsten Winningmood, som Luciana starter.

