ANNONCER

ANNONCER

 
Optimal træning - gennem
trådløs kommunikation
Her kan din annonce stå - klik for at se mere
Link til www.bsfoto.dk

 

 

 

 

 

 

 

CSIO BARCELONA - MED FINALE I "MEYDAN FEI NATIONS CUP™ PROMOTIONAL LEAGUE" - SPANIEN - 17-19/9

Det internationale springstævne CSIO Barcelona afholdes i den kommende weekend i Spanien. Ved stævnet afholdes finalen i Meydan FEI Nations Cup Promotional League.

De bedste springnationer har konkurrereret i Meydan Nations Cup i 2010, mens de øvrige nationer heriblandt Danmark har konkurreret i "Promotional League". I år er det sådan, at 3 nationer rykker ned i Promotional League, og 2 nationer rykker op i Meydan Nations Cup 2011. Superligaen vil i 2011 bestå af 8 hold. Frankrig, USA, England, Irland, Tyskland og Holland er de 6 hold, der fortsætter i Meydan Nations Cup 2011.

Som reglerne er skruet sammen er den ene af de 2 nationer, der rykker op, den nation har flest point i Promotional League inden finalen i Barcelona. Den anden nation er den nation, der vinder holdkonkurrencen i Barcelona.

Belgien har flest point i Promotional League, så de er sikret oprykning. Danmark stiller hold i Barcelona og kan de vinde nationskonkurrencen, rykker de op i superligaen til næste år.

Det danske hold består af Tina Lund, Emilie Martinsen, Thomas Sandgaard, Andras Schou og Karina Rie Truelsen. For at vinde finalen skal de dog slå holdene fra Italien, Norge, Ungarn, Østrig, Finland og Canada. Værtslandet Spanien deltager også, men er ikke med i konkurrencen om oprykning.

Italien, der ligger nr. 2 i Promotional League og var med i Meydan Nations Cup sidste år, er et stærkt hold. De har dog mistet flere af deres topheste i år, bl.a. Natale Chiaudani's SNAI Seldana di Campalto, hvilket har forringet deres chancer.

Norge stiller hold bestående af Geir Gulliksen, Nina Braaten, Stein Endresen, Nicholai Lindbjerg og Stine Loekken.

Holdkonkurrencen finder sted søndag og starter kl. 15.30. FEI TV livestreamer hele konkurrencen.

Link til livestreaming fra FEI TV her. Det koster EUR 7 for en dag, og EUR 9 for 1 måned. FEI TV sender rigtigt mange udsendelser fra VM i USA, så det kan godt svare sig at købe et "månedskort". Mere herom senere.

Link til stævnets hjemmeside her. Startlister er ikke klar endnu.

Stillingen i "Promotional League" inden finalen i Barcelona kan ses her.

Dottie, 14-09-10
Kilde: FEI