HINGSTEGALLA 2010 - TRAKEHNERAVLSFORBUNDET I DANMARK - 27-28/2
Trakehner-Avlsforbundet i Danmark afholdt i weekenden hingstekåring og hingstegalla på Middelfart Ridecenter. Til selve hingstekåringen blev der stillet 5 3-års hingste, 3 4-års og ældre hingste samt 2 fuldblodshingste. Trakehneravlsforbundet kører som bekendt med en lukket stambog, hvor der kun tillades indkrydsning med fuldblod og araberblod.
Det var kun de 2 fuldblodshingste, der fandt nåde for kåringskommissionens øjne og opnåede kåring. Fløjhingst blev Fly Society xx e. Flyinfact xx/Law Society. Fly Society er 9 år, er opdrættet af Ib Larsen, Vig, og ejes af Hingstestation Højagergård. Reservefløj blev fuldblodshingsten Hot Shot xx e. Spectacular Tide/Persian Bold xx. Hot Shot er 12 år, er opdrættet i Sverige og ejes af Stutteri Katrinelund.
Fly Society xx - fløjhingst 2010 - ©Katrine Jørgensen
Ud over hingstekåringen var der opvisning af kårede hingste fra både danske og tyske hingstestationer.
Immens e. Lauries Crusador xx/Caprimond deltog i opvisningen - ©Katrine Jørgensen
Aston Martin e. Monteverdi/Sixtus deltog i opvisningen - ©Katrine Jørgensen
Ved kåringen blev Årets Avler i TAF 2009 hædret. Hæderen tilfaldt Mette Hansen var Boeslunde. Mette Hansen er bl.a. avler er årets hingsteføl 2009 i TAF, Hedalgo von Hestebjerggaard. Hedalgo er efter nu afdøde Gribaldi og Helenah De L HT e. /Michelangelo. Hedalgo er det højest bedømte føl i TAF nogensinde og opnåede ved følbedømmelsen 10 i trav i og 9 i galop.
Årets avler 2009 - Mette Hansen med Hedalgo von Hestebjergaard e. Gribaldi - ©BSFOTO
Årets hingsteføl 2009 - Hedalgo von Hestebjergaard e. Gribaldi - ©BSFOTO
Katalog til hingstegallaen kan downloades på TAF's hjemmeside. Videoklip fra sidste års kåring kan ses under HippoVideo - link her.
Link til Trakehneravlsforbundet i Danmark - her.