ANNONCER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HINGSTESHOW SJÆLLAND 2010 - DV REGION 1 OG 2 - VALLENSBÆK - 1/4

Dansk Varmblod - Region 1 og 2 - afholder det årlige hingsteshow på Vallensbæk Ridecenter skærtorsdag d. 1/4.

Traditionen tro er der også inviteret hingste fra Dansk Sportsponyavl.

I år kan man bl.a. opleve fløjhingsten samt præmiehingste fra Herning 2010 samt Danmarksmesteren i springning 2008. Danmarksmesteren i springning er naturligvis hingsten Chicago, idet Schou og Skouboe i år har taget turen til Vallensbæk med 5 hingste.

Det ser ud til, at de jyske hingstestationer synes, at de sjællandske hoppeejere skal til at lave flere springheste! Springhingstene er i hvertfald i år rigt repræsenteret ved showet. Ligeledes fra det jyske kommer Stald Cajus med 6 springhingste, og fra det fynske kommer Stutteri Ask ligeledes med 6 hingste. Som sjællandsk springrepræsentant deltager Party Dance fra PC Horses.

Fra Støvring hingstedepot kommer gode gamle Solos Landtinus. Landtinus er solgt til USA, men står stadig i det nordjyskke i sæson 2010, så det er sidste chance i år for frisk sæd. Hingstedepotet medbringen også Soreldo - dressurfløjen fra Herning 2010.

Stald Bøgegården medbringer præmiehingsten Boney M samt Lansini og Laurino, og Helgstrand Dressage medbringer Barolo V, Bon Balou og Wilkens.

Vi skal også se Joachim Thomsen ride Samarant, og Helle Hautopp fra Festigaard ride Don Kennedy.

Fuldblodshingstene er repræsentere ved Baccarat xx og Itsabrahma XX.

Showet starter kl. 12, men staldene er åbne fra kl. 11.

Alle deltagende hingste kan ses på Hingsteshow Sjællands hjemmeside.

Link til Hingsteshow Sjælland her.

Dottie, 28-03-10