DANSK GALOP - ÅRINGSAUKTION 2010 - YORK - 4/9
Dansk Galop afholdt deres årlige åringsauktion på York på lørdag d. 4/9. Som noget nyt blev auktionen livestreamet fra Dansk Galops hjemmeside.
87 åringer blev fremstillet på auktionen, heraf blev 48 af de fremstillede solgt. Det var en lille fremgang i forhold til sidste år, hvor kun 46 af de 92 fremstillede åringer blev solgt.
Gennemsnitsprisen var også højere i år - 45.776 kr. i forhold til 41.652 kr. sidste år.
7 af auktionshestene opnåede en pris over 100.000. Hele 3 heste opnåede en pris på 150.000 kr.
De syv heste til priser på 100.000 kr. eller derover var:
Nr. 26. Our Romeo, vallak efter Lomitas og Miss August, købt af svenske Erna van Dorn for 150.000 kr.
Nr. 36. Hingst efter Academy Award og Wings Of Dove, købt af træner Niels Petersen, Norge, for 150.000 kr.
Nr. 64. Hoppe efter Dubai Destination og Viloletteas Ginder, købt af Zawawi Racing for 150.000 kr.
Nr. 56. Half Hawk, hingst efter Final Appearance og Half Row, købt af træner Bent Olsen for 120.000 kr.
Nr. 39. Hingst efter Daliapour og Fleur en Fleur, købt af Hallvard Soma, Norge, for 100.000 kr.
Nr. 42. Mink's Be Soldier, hingst efter Solider Hollow - Sangarra, købt af træner Niels Petersen i kommission for 100.000 kr.
Nr. 61. Love Award, hoppe efter Academy Award og Love Affair, købt af Lady Doc m.fl. for 100.000 kr.
Resultatet af auktionen kan ses på Dansk Galops hjemmeside - link her. Her kan man også downloade kataloget til auktionen.

