ANNONCER

 

 

ELECTRIC SOLGT TIL ANNE LYNGBYE MELSEN

Jørgen Olsen fra Olsen Dressage Horses har solgt hingsten Electric til Anne Lyngbye Melsen. Electric er en 7-års hannoveranerhingst e. Epikur/Guttenberg.

Anne Lyngbyes datter, Helene Melsen, er en kendt dressurrytter, der rider dressur på Grand Prix niveau. Helene deltog ved Nordisk Mesterskab i 2009 på hesten Akeem, hvor de opnåede en bronzemedalje.

Det er dog ikke planen, at Helene skal ride Electric. Familien oplyser, at de er på udkig efter en toprytter til hingsten. Det er ikke planen, at Electric skal bedække i 2010.

Anne Lyngbye har før haft en hingst i stalden, idet hun for en del år tilbage købte hingsten Picasso, der tidligere var ejet af Johannes Nielsen fra Mejerigården.

På Jørgen Olsens hjemmeside kan man læse, at finanskrisen har påvirket hans forretning, og at Vestergården er sat til salg. Han vil dog fortsat være at finde i hesteverdenen.

Dottie, 2-2-10