FØLFESTIVAL - DV REGION 1 - VALLENSBÆK - 15/8
Årets sidste følskue afholdes søndag af Dansk Varmblods Region 1 på Vallensbæk Ridecenter. Udover følskue er der fremvisning af 2-års hopper, og i år stilles der 2 afkomssamlinger.
Hos føllene er der i ringen med obligatoriske føl 2 store samlinger efter hingstene Fürstenball og Fassbinder. På springsiden viser der føl efter Diarado, Catoki og Quidam de Revel.
De bedste føl udtages til finalen sidst på dagen, og her kåres skuets bedste hingsteføl og skuets bedste hoppeføl. Det afgøres også, om nogle af føllene får adgang til eliteskuet.
Udover følskue er der fremstilling af 2-års hopper. Også her gælder det en billet til eliteskuet.
Derudover fremstilles der i år to afkomssamlinger. Den ene er fra Stutteri Veksebogård, der viser afkom efter hoppen Parodie e. Pik Bube/Diolen. Parodie er helsøster til Davignons mor. Veksebogård opnåede sidste år sølv for en samling efter hoppen Firenze.
Stutteri Atterupgaard stiller den anden samling. Den er efter hoppen Doreén, der er et afkom efter Parodie. Doreen er i lighed med Davignon efter Donnerhall. I samlingen efter Doreen indgår Atterupgårds Cassidy, der sammen med sin nye rytter Cathrine Dufour lige har vundet sølvmedalje ved EM for juniorer. Cassidy har også deltaget 2 gange ved VM i dressur for ungheste i Verden. Udover Cassidy vil 3 af de øvrige afkom i samlingen også blive vist under rytter.
Ved skuet vil de sidste føl til elitefølauktionen ved DV's eliteskue blive udtaget. Eliteskuet finder sted d. 10-12/9 på Vilhelmsborg.
Video og beskrivelse af de allerede udtagne føl kan ses på DV's hjemmside - link her.
Link til DV Region 1 her.
Link til Atterupgaard her.
Link til Veksebogård her.

