ANNONCER

 

 

DICK FRANCIS ER DØD

Den engelske krimiforfatter Dick Francis er død i en alder af 89 år.

I 1950'erne var Dick Francis en af de bedste steeplechasejockeys i England. Han vandt mere end 350 væddeløb og var Champion Jockey i 1953/1954. Han deltog i Grand National 8 gange og red også for det engelske kongehus.

I 1957 var Dick Francis ude for et alvorligt styrt og måtte opgive at ride væddeløb. I stedet begyndte han at skrive og startede med sin egen autobiografi, der fik titlen "The Sport of Queens".

Dick Francis nåede at skrive 43 bøger. Det var krimibøger på niveau med Alistair MacLean, men det specielle var, at de næsten alle foregik inden for galopverdenen, og derfor var guf for hestefreaks. Hans bøger er oversat til 20 sprog.

Den engelske dronning, der selv var Dick Francis-fan, tildelte ham i 2000 titlen "Commander of the British Empire".

Link til Dick Francis hjemmeside her.

Dottie, 16-2-10