JUMPING MECHELEN 2009 - BELGIEN - 26-30/12
Eiken Sato og BV Project Cartoon Z - ©Dirk Caremanns/FEI
Der var nye ryttere på de første pladser i den 7. World Cup-kvalifikation i Mechelen. Den relativt ukendte japanske rytter Eiken Sato vandt kvalifikationen på den 10-årige Zangersheide-hingst BV Project Cartoon Z e. Caretano Z/Alme Z. Sato er kun 23 år og har de sidste 5 år boet i Grobbendonk, Belgien, hvor han træner hos den belgiske hestehandler Axel Verlooy. Sato købte Cartoon Z for 1 år siden af Zangersheide. Flere ryttere havde prøvet hesten, men syntes ikke, at den var noget særligt!
Nr. 2 i klassen blev Jessica Kürten på Castle Forbes Libertina. Libertina har været skadet, så det var hendes første 5-stjernede stævne efter skaden. Jessica beskrev banen som "big and ugly". Banen var ikke specielt teknisk svær, og der var også sat pæn tid af til at komme rundt. Det var bare et meget stor bane, der krævede kapacitet af hestene. Kun 7 ryttere var fejlfri i hovedspringningen. 1 rytter blev diskvalificeret og 4 opgav, heriblandt desværre Tina Lund på Zamiro.
Jessica Kürten og Castle Forbes Libertina - ©Dirk Caremanns/FEI
I omspringningen var kun 4 ryttere fejlfri. Belgiske Patrick McEntee og Ever Mury Marais Z blev nr. 3, spanske Pilar Cordon blev nr. 4 på Herald 3.
Patrick McEntee og Ever Mury Marais Z - ©Dirk Caremanns/FEI
Resultatet af klassen kan ses her.
Som nævnt tidligere var også Jennifer Fogh Pedersen, Mie Daugaard Reimer og Camilla Ernst til start i Mechelen. Det blev til fine placeringer til alle 3 ryttere, bl.a. blev Camilla Ernst nr. 4 på Rivero i Junior-Grand Prix-springningen, der var en 140 cm klasse. Det blev også til placeringer til Tina Lund.
Start- og resultatlister kan ses her.
Link til stævnets hjemmeside her.