EQUITA 2009 - LYON - FRANKRIG - 28/10-1/11
De schweiziske europamestre er fortsat i storform. I Lyon var det dog ikke vinderen af de 2 første World Cup-kvalifikationer, Daniel Etter, der vandt kvalifikationen, men landsmanden Beat Mändli. Beat Mändli red den 9-årige oldenborgvallak, Louis e. Lord Pezi/Ultraschall.
Beat Mändli og Louis - Pressefoto: ©Kit Houghton/FEI/Rolex
Der var 11 fejlfri ryttere i hovedspringningen. Yderligere 4 ryttere var fejlfri på springene, men fik en ærgerlig tidsfejl, heriblandt den regerende olympiske mester, canadieren Eric Lamaze på Hickstead.
I omspringningen var der 7 fejlfri ryttere. Beat Mändli var hurtigst på Louis. Hollænderen Albert Zoer på Oki Doki blev nr 2, og englænderen Ben Maher blev nr. 3 på Wonderboy III.
Albert Zoer og Oki Doki - Pressefoto: ©Kit Houghton/FEI/Rolex
Ben Maher og Wonderboy III - Pressefoto: ©Kit Houghton/FEI/Rolex
Tina Lund deltog også i World Cup-kvalifikationen på A-Dur R, men fik desværre 13 fejl i hovedspringningen. I lørdagens 150 cm-klasse blev det dog til en fin 5. plads til Tina og A-Dur R.
Bedste franske rytter som nr. 7 - Olivier Desutter og Aranka - Pressefoto: ©Kit Houghton/FEI/Rolex
Eurosport sender uddrag fra kvalifikationen på onsdag kl. 21.15.
Resultat fra World Cup-kvalifikationen kan ses her.
Start- og resultatlister fra stævnet kan ses her.
Link til stævnets hjemmeside her.