OLYMPIA - THE LONDON INTERNATIONAL HORSE SHOW - 15-21/12
Tirsdag i næste uge starter Olympia Horse i London. Ved stævnet er der både World Cup-kvalifikation i dressur og springning. Derudover er der mange spændende springklasser, bl.a. den traditionsrige Puissance-konkurrence, hvor muren som regel kommer over 2 meter, og den store Olympia Grand Prix-springning.
London har i år formået at tiltrække et virkeligt stærkt felt af ryttere. I dressur mødes for første gang siden EM de 3 medaljetagere i Grand Prix Special, Edward Gal, Adelinde Cornelissen og Laura Bechtolsheimer. Edward og Adelinde er til start på deres EM-heste, Moorlands Totilas og Parzival, mens Laura Bechtolsheimer har valgt at give Mistral Højris juleferie, og derfor er til start på Andretti H i stedet.
Edward Gal og Totilas - til start i London - ©BSFOTO
Dressuren er primært en hollandsk/engelsk affære. Edward og Adelinde har følgeskab af Hans Peter Minderhoud, Jeanette Haazen og Christa Laarakkers, mens Carl Hester, Richard Davison, Fiona Bigwood og Stephanie Croxford starter for England.
Adelinde Cornelissen og Parzival - til start i London - ©BSFOTO
Der er ingen ryttere til start for Danmark, Kenneth Dyrby er dog til start for USA sammen med Catherine Haddad, der rider DV-heste. Der er heller ingen tyske ryttere til start i dressuren. Olympia finder sted næsten samtidig med det internationale stævne i Frankfurt, så her er de tyske ryttere til start samt prinsesse Nathalie.
Den indledende Grand Prix rides tirsdag d. 15/12. Grand Prix Kür rides onsdag d. 16/12. Eurosport sender live fra Kür-klassen fra kl. 21.25 dansk tid til kl. 23.15. Hvis man ikke kan se Eurosport, sender FEI WebTV fra Kür-klassen (betalings-WebTV).
Springklasserne i Olympia har også tiltrukket mange gode ryttere. Thomas Velin til start for Danmark. Der er deltagelse af de schweiziske holdeuropamestre, europamesteren Kevin Staut, Michel Robert m.fl. fra Frankrig, Albert Zoer og andre gode hollændere samt det engelske EM-hold og hele Whitaker-familien.
William Whitaker over Puissance-muren i 2008 - Pressefoto ©Olympia Horse Show
World Cup-kvalifikationen i springning rides søndag. Den meget spændende Puissance-klasse, hvor fætter og kusine Michael og Ellen Whitaker sidste år delte førstepladsen, finder sted fredag aften. Den store Grand Prix-springning finder sted om mandagen. FEI sender web-TV fra World Cup-kvalifikationen. Eurosport sender som følger:
16/12 (onsdag) kl. 21.25-23.15 - live fra Grand Prix Kür
18/12 (fredag) kl. 22-23 - live fra Puissancen
19/12 (lørdag) kl. 23-24 - forskudt
20/12 (søndag) forskudt kl. 21-22 og live kl. 22-23.30
21/12 (mandag) forskudt kl. 23-0.30.
Eurosports danske kommentator - Holtes egen Mette Svarre Ehlers - ©BSFOTO
Link til Eurosport her
Programmet til stævnet kan ses her.
Deltagerlisten til stævnet kan ses her.
Start- og resultatlister vil kunne ses på hippoonline - er ikke tilgængelige pt.
Link til stævnets hjemmeside her.