ANNONCER

 

 

Hingstekåring i det tyske oldenborgforbund 2009

Ved kåringen er afgørelsen faldet for hingstene fremstillet "Verband der Züchter des Oldenburger Pferdes" (forkortet OL). De er blevet vist løse og i løsspringning i dag. Kåringen af hingste fremstillet i "Springpferdezuchtverband Oldenburg-International" (forkortet OS) er ikke afsluttet endnu. Lørdag afgøres det, hvilke hingste der udnævnes til fløjhingste.

I OL blev der ialt kåret 22 dressurbetonede hingste og kun 1 enkelt springbetonet hingst.

Sir Donnerhall (Sandro Hit/Donnerhall) blev kåringens topscorer. De 5 sønner, der blev stillet efter ham, blev alle kåret. Katalog nr. 30 med Banditentraum som morfar var meget tiltalende. Denne blev også senere på dagen tildelt præmie. Kat. nr. 31 - en af de øvrige Sir Donnerhall-sønner fik også tildelt præmie.

Blue Hors Hotline fik kåret 3 af de 4 stillede sønner. Blue Hors ejer selv en af hingstene. Denne blev udnævnt til præmiehingst. Derudover blev der kåret en hingst efter Samarant, og 2 danskavlede hingste e. hhv. Bellissimo M og Lauries Crusador xx. Den ene af de de danskavlede hingste, kat.nr. 1 e. Bellissimo M/Florestan opnåede præmie.

Derudover opnåede kat.nr. 2 e. Danone/Welt Hit II, kat.nr. 5 e. Dimaggio/Ex Libris og kat.nr. 10 e. Flemmingh/Inselfürst også præmie.

Den enlige springbetonede hingst, der blev kåret, var efter Chico's Boy. Den blev udnævnt til præmiehingst.

Kåringsresultat med stamtavle, billede og videoklip kan ses på det tyske oldenforbunds hjemmeside (link nedenfor).

Link til OL-kåringskatalog med billeder og videoklip her.

Link til OS-kåringskatalog med billeder og videoklip her.

Link til forbundets hjemmeside her.

Der er livestreaming fra kåringen ved ClipMyHorse - link her.

Dottie, 20-11-09