Hingstekåring i det tyske hannoveranerforbund 2009
Hingstekåringen finder sted d. 22-23/10. Der er fremvisning ved hånd om torsdagen. Om fredagen bliver hingstene vist løse og i løsspringning. Der vil være live streaming fra løsspringningen. De hingste, der opnår kåring, udvælges om fredagen, og præmiehingstene udnævnes. Om lørdagen longeres hingstene om lørdagen. Derudover er der fremvisning af præmiehingstene samt udnævnelse af årets hannoveranerhingst. Kåringen afsluttes lørdag kl. 15 med auktion over kårede og ikke-kårede hingste.
Billetpriser til kåringen ligger mellem EUR 5 og 25.
Der fremstilles over 100 hingste ved kåringen i år, 62 dressurbetonede og 42 springbetonede. 795 hingste har været fremstillet ved forbesigtigelserne. Hingstene Dancier, Londontime, Perigeux og Hotline stiller deres første årgang i år. Dancier e. De Niro/Lancier er bedst repræsenteret med 8 afkom. Hotline er repræsenteret med 2 afkom.
Tidsplan og en foreløbig oversigt over de fremstillede hingste kan ses på hannoveranerforbundets hjemmeside.
I begyndelsen af oktober vil det endelige kåringskatalog blive tilgængeligt online og video af de fleste af hingstene vil kunne ses på hannoveranerforbundets hjemmeside.
Link til det foreløbige katalog her.
Link til yderligere info og billetbestilling - her.
Dottie, 1-10-09